Hver ordre på Markavo® service til varemærkeansøgning inkluderer en søgning i den amerikanske føderale varemærkedatabase efter registrerede og verserende varemærkeansøgninger. Du bør dog overveje en "common law"-søgning for de fleste varemærkeansøgninger for at reducere risikoen for fremtidige juridiske problemer. Når du har afgivet en ordre på en af vores varemærkepakker, skal du blot bede din advokat om også at udføre en common law-søgning, hvilket kan gøres for yderligere $175.
For at sammenfatte værdien af en common law-søgning i et enkelt afsnit er her et citat direkte fra U.S. Patent and Trademark Office (USPTO):
Selvom du ikke er forpligtet til at have en advokat, kan en advokat spare dig for fremtidige dyre juridiske problemer ved at foretage en omfattende søgning i føderale registreringer, delstatsregistreringer og uregistrerede “common law”-varemærker, før du indleverer din ansøgning. Omfattende søgninger er vigtige, fordi andre varemærkeindehavere kan have beskyttede juridiske rettigheder i varemærker, der ligner dit, og som ikke er føderalt registreret. Derfor vises disse varemærker ikke i USPTO’s Trademark Electronic Search System (TESS)-database, men de kan alligevel i sidste ende forhindre din brug af dit mærke.
Fra USPTO’s “Hvad kan en advokat gøre for mig?”
For at uddybe disse tanker lidt mere, så læs videre.
1. Du risikerer at investere i at opbygge et brand, som du kan miste i fremtiden
Varemærkeretten gælder både på føderalt niveau og på delstatsniveau (hver af de 50 delstater har deres egne varemærkelove og retspraksis, som er udviklet gennem årene). Varemærkerettigheder på delstatsniveau opstår blot ved at åbne en virksomhed og reklamere.
Når du ansøger om et føderalt varemærke, søger du landsdækkende, eksklusive rettigheder til dit mærke. USPTO søger dog kun i den føderale database efter lignende varemærker – så det er fuldt ud muligt at få et varemærke føderalt registreret, som du ikke har rettigheder til, og det kan føre til katastrofale resultater.
For eksempel, lad os forestille os, at du netop har startet SUPER SUDS, en ny virksomhed med håndlavet sæbe, i det solrige Californien. Du kiggede hurtigt i den føderale database, fandt ingen andre varemærker med samme navn, sendte USPTO en ansøgning, og i løbet af et par måneder blev dit mærke registreret uden problemer. Varemærket var sikret, og du gik videre med dit liv.
I mellemtiden er der gået et par år, du har bygget en fantastisk hjemmeside på supersuds.com, du har flere hundrede tusinde tilbagevendende kunder over hele landet, distribution via tredjepartsforhandlere, og du bruger betydelige beløb på annoncering, måned efter måned, for at få dit brand ud. Det hele virker, folk lægger mærke til det, telefonen ringer uafbrudt med ordrer, og din virksomhed er netop blevet omtalt positivt i en livsstilsartikel i New York Times. Du overvejer at ansætte flere medarbejdere for at følge med efterspørgslen.
Så får du et anbefalet brev i posten fra advokatfirmaet DreamCrusher & DreamCrusher, LLP. Deres klient, SUPER SUDZ, en sæbevirksomhed med to personer, som kun sælger sæbe fra deres ene, lille butik i centrum af Burlington, Vermont, så din flotte omtale i New York Times. De er langtfra glade for, at du har stjålet deres navn. De har gravet lidt, og det viser sig, at de har drevet virksomhed i hele 8 år før dig. De påstår overtrædelser af Vermonts delstatsvaremærkelov, baseret på at de begyndte at bruge mærket tidligere end dig, og de kræver, at du øjeblikkeligt ophører med at sælge sæbe under SUPER SUDS-brandet, ellers tager de dig i retten for varemærkekrænkelse.
Du står derfor nu over for beslutningen om enten at skifte navn, miste års brandværdi og alvorligt forvirre din base af tilbagevendende kunder, eller at bruge titusindvis af dollars på at føre retssag om spørgsmålet, eller at holde fast i håbet om, at SUPER SUDZ måske er åben for en eller anden form for rimeligt forlig.
Da SUPER SUDZ aldrig havde ansøgt om et føderalt varemærke, dukkede de ikke op i din hurtige varemærkesøgning i USPTO-databasen. Du havde ingen mulighed for at vide, at de eksisterede. Hvis bare du havde brugt et par ekstra dollars på en common law-søgning, da du havde chancen.
2. En varemærkesøgningsrapport vil hjælpe med at beskytte dig, hvis du bliver sagsøgt for varemærkekrænkelse
Hvis du nogensinde bliver sagsøgt for varemærkekrænkelse, vil du ikke være i en situation, hvor den anden part med succes kan argumentere for, at du bevidst krænkede deres mærke. En varemærkesøgningsrapport er objektivt bevis for, at du gjorde alt, hvad der stod i din magt, for at sikre, at dit mærke var ledigt til landsdækkende registrering, og at din ibrugtagning af mærket var rimelig. Uden en søgningsrapport vil en dygtig advokat argumentere for, at du forsætligt tilsidesatte deres klients varemærkerettigheder og fortsatte uden hensyn til loven. Ud over at skulle finde et nyt varemærke og den forstyrrelse, det vil medføre for en igangværende virksomhed, hæfter bevidste krænkere typisk for advokatsalærer (deres egne og den anden parts), sagsomkostninger, fortjeneste fra det krænkede mærke og erstatning (sommetider tredoblet).
En common law-søgningsrapport dækker aktive varemærkeansøgninger og registreringer hos USPTO samt ansøgninger, der er døde og opgivet. Derudover gennemsøger vores common law-søgning også millioner af hjemmesider og konti på sociale medier for at finde lignende indhold og lignende domænenavne, som kan afsløre nogen med bedre rettigheder til dit varemærke.
Ud over de trin, vi tager for at gennemføre en omfattende varemærkesøgning, er der ikke meget mere, du kan gøre for at sikre, at et navn er ledigt til registrering. En søgningsrapport er 5 eller 10 sider, som kan gøre en enorm forskel, hvis du nogensinde ender i retten.
Konklusion
At indlevere og opnå et føderalt varemærke uden en common law-søgning er fuldt ud muligt, men indebærer store risici, som måske først viser sig efter år eller årtier. Det er sandsynligvis ikke værd at risikere dit fremtidige levebrød for at spare et par hundrede dollars nu.